EKSTERNE INTERVIEW, OMTALER & ANMELDELSER
Instruktøren er blevet interviewet omkring sin film i det jødiske blad Goldberg.
Interviewet kan læses nedenunder eller downloades som pdf her.
INTERVIEW I GOLDBERG
Af Jacques Blum og Eva Bøggild
FORHUD ELLER EJ
Kristen jøde? Jødisk kristen? Både og – hverken eller? Filmmanden Ulrik Gutkin ramte identitetsdebatten med 100 kilometer i timen, da han og kæresten fik et drengebarn. I generationer, måske i tusinder af år, er drengebørnene i Ulriks familie blevet omskåret. Så det skulle Felix jo også.
Ulrik Gutkin er ikke alene om oplevelsen af at skulle gå på kompromis med sin jødiske arv, fordi man får et barn med en ikke-jødisk kvinde. Faktisk gifter over 80% af de danske jøder sig med ikke-jøder, i de fleste tilfælde kristne danskere. Men i modsætning til andre holder Ulrik Gutkin og kæresten Signe ikke kompromis-diskussionerne inden for hjemmets vægge.
Felix er nu tre et halvt år gammel, og i januar måned kan man ved Jødisk Filmfestival se et såkaldt råklip til filmen Mig og jøderiet, som hans far har lavet om sin jødiske arv, om morens Signes ikke-religiøse kristne-danske baggrund og om de tos modstridende holdninger til identitet, religion og traditioner – ikke mindst omskærelse.
Hvem er jeg?
Ideen til filmen opstod på et tidspunkt, hvor de danske medier, ligesom i de seneste måneder, var fyldt af indlæg for og imod et forbud mod omskærelse af drengebørn. Inspireret af sit snarlige faderskab ville Ulrik Gutkin undersøge de – ofte irrationelle – følelser, der er forbundet med mange forældres ønske om omskærelse.
Filmen skulle favne interviews med både muslimer og jøder i blandede ægteskaber, men pludselig opdagede han, at den måtte tage sit udgangspunkt et helt andet sted, nemlig med spørgsmålet: ”Hvem er jeg?” ”Jeg var jo bare jøde. Mine forældre
og bedsteforældre er jøder, jeg har gået på den jødiske skole, og jeg spillede fodbold og badminton i den jødiske sportsklub, Hakoah. Vi holdt
kosher derhjemme, men spiste ikkekosher ude. Vi fejrede de store helligdage, og jeg har stået Bar Mitzva,
men vi er aldrig kommet ret meget i Synagogen. Alt i alt har det med ”jøderiet”
forekommet helt uproblematisk, og jeg har nok aldrig før stillet spørgsmålet: ’Hvem er jeg?’”.
I dag kan Ulrik godt se, at den holdning var naiv. Mødet med Signe og hendes traditionelle danske ikkereligiøse kristne opvækst har både åbnet en ny verden for ham og fået ham til at se mere kritisk på sine egne værdier. ”Signe oplever, at alle jødiske ritualer er af religiøs karakter i modsætning til f.eks. julen, der i hendes
øjne bare er en dansk tradition og
ikke specielt kristen. Sådan har jeg
det ikke, men jeg synes på den anden
side, at det er en berigelse for mig
gennem Signe at opleve sådan en
dansk juleaften.”
”Samtidig opdagede jeg, at de
jødiske traditioner betyder noget
for mig, og det har fået mig til at
hive chanukka-stagen ”ud af skabet”
– både i overført og helt konkret
Hos Ulrik og Signe – og hos mange
andre blandede par – kan ritualer
og traditioner stort set diskuteres i
fredsommelighed, og der kan fejres
både jul og chanukka og påske og pesach.
Men omskærelse markerede en
grænse. Og det er ikke så ærkeligt:
”Omskærelsen er jo et ’enten – eller’,
og den kan ikke omgøres. Derfor
måtte en af os give sig. Helt.”
Anderledes end hvem?
I filmen ”Mig og jøderiet” forklarer
Signe, at omskærelse for hende er en
middelalderlig skik, som hun næsten
fysisk væmmes ved. Men hendes
modstand drejer sig også om at være
anderledes og udenfor.
”Signe har ikke lyst til, at Felix skal
være anderledes end andre børn. Og
der skal ikke så meget til i Danmark
for, at man er anderledes. Hun er
bange for, at han vil blive ekskluderet
af det danske samfund og fra hende.
Men uden omskærelsen bliver han jo anderledes end mig, og jeg ville gerne
give han et mærke, et tegn på, hvem
han er.
”I modsætning til Signe er jeg jo
vant til at være minoritet og har aldrig
haft problemer med det, måske tværtimod.
For mig er det jo naturligt.
En kritisk sjæl?
Ulrik er ikke i tvivl: Han er en ikke-religiøs
jøde. Signe er ikke i tvivl: Hun
er en ikke-religiøs kristen. Men hvad
er Felix? Felix er et kompromis, det er
de enige om. Men hvor Ulrik mener,
at han skal være ”både – og”, synes
Signe bedre om ”hverken – eller”.
Ulrik Gutkin har vist sin næsten
færdige film til to grupper – en jødisk
og en ikke-jødisk – for at få deres
reaktion på spørgsmålet om bl.a.
omskærelse.
”Der var ingen tvivl: Gruppen af jøder
mente, at jeg havde givet slip på
alt for meget, og at det jødiske ikke
blev tilgodeset. Og den ikke-jødiske
mente, at jeg lægger alt for meget
pres på Signe, for at det jødiske skal
fylde mere i vores liv.”
”Jeg mener godt, at Felix kan
rumme det hele. Senere kan han jo
tage stilling til, hvem og hvad han vil
være. Jeg håber, at han først og fremmest
vil være en kritisk sjæl.”
Ulrik Gutkin er gennem de år, han
har arbejdet med filmen og problemstillingerne,
blevet mere og mere klar
over, at den jødiske arv er vigtig for
ham, og at han gerne vil give noget
af den videre til sine børn. Han har
også opdaget, at han bliver nødt til
at være mere aktiv, end han troede
for at give arven videre, for ellers
forsvinder den. Og hvis han ikke får
”positiv særbehandling”, dvs. at ’jøderierne’
får forholdsvis mere plads i
familiens liv, så drukner hans bidrag
i den dansk-kristne kultur, som Felix
er en naturlig del af.
At diskussionerne har været en
belastning i forholdet er klart, men:
”Konflikten er vel ikke større end,
hvad vi selv gør den til. Jeg vil gerne
give noget – et eller andet – videre,
men jeg må tage til efterretning, at
pt. er vores søn ikke omskåret. Det
er et tab for mig, men jeg må finde
andre måder at give jødedommen
videre til ham på.”
Indtil videre er Felix ikke blevet omskåret.
Om han bliver det, må man
gå i biografen og se Ulrik Gutkins
film for at få at vide.
Se et udsnit af filmen ”Mig og jøderiet”
samt et interview med Ulrik Gutkin på
Goldberg TV: www.Goldberg.nu